Bidrag til den lokale debat om naturen
DN Viborg mener, det er vigtigt, at vi deltager i den offentlige debat om natur, miljø og klima. Vi håber, vi kan påvirke befolkningen til en større forståelse for, hvorfor vi skal passe på vores natur. Det er oftest formanden, der lægger navn til debatindlæggene, men normalt er alle vores udmeldinger sendt rundt og kommenteret af hele bestyrelsen. I det seneste år har vi haft særlig fokus på følgende tre områder: Landbrugets udledninger af gift og gødning, Hærvejsmotorvejen og Solcelleanlæg.Landbrugets udledninger
Landboforeningen udsendte til nytår 2024 et nytårsbrev i Viborg Folkeblad, hvor de argumenterede for at netop deres erhverv ikke skulle betale CO2 afgift. Vi svarede med følgende indlæg i debatten: Landbrugets julebudskab.
Den afgående redaktør for Viborg Folkeblad, Lars Norup, har gennem mange år skrevet om problemerne i Hjarbæk Fjord. I en af sine sidste ledere skrev han, at det nok ikke blev i hans levetid, at vandkvaliteten blev bedre. Vi trøstede ham med følgende indlæg: Vi kan sagtens få rent vand i fjorden i redaktørens levetid.
Et par måneder senere var forhenværende landbrugsminister Ulla Tørnæs i Avisen Danmark med opfordring til, at trække forhandlingerne om CO2 afgift i langdrag. Vores svar: Lad dog svinene øffe rundt tæt på de kinesiske forbrugere.
Midt i foråret brugte vi lærkerne som eksempel på, at biodiversiteten rasler ned i landbrugslandet: Lærker og bønder.
Det faldt en landbrugskonsulent, som sidder i Viborg Byråd for Venstre for brystet, hvilket gav os anledning til at uddybe vores bekymring for landbrugets brug af gift og gødning m.m.: Rettidig bekymring for lærker og bønder.
Her kommer læserbrevene i deres fulde længde:
Viborg Folkeblad 12. januar 2024
Landbrugets julebudskab
af Bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
”Det nytter ikke noget at nedlægge landbruget” fastslår landboforeningen i et nytårslæserbrev 28. december. De eneste, der taler om at nedlægge landbruget, er vel også erhvervets egne talsmænd. I naturfredningsforeningen vil vi hellere udvikle landbruget i en retning, der gør erhvervet bæredygtig på langt sigt. Lad os samarbejde om det!
”Vi er allerede i fuld gang med at udtage lavbundsjord i vore ådale” meddeler landboforeningen. Nu kan ”fuld gang” jo være et vidt begreb. Efter Danmarks Naturfredningsforenings mening går det alt for langsomt, og det forstår vi, at landbruget faktisk også mener. Landboforeningen har ret i, at det ikke er landbrugets skyld, at det går alt for langsomt. Det er regeringen, der med sit flertal og deres mange milliarder på kistebunden kunne løse problemet i en håndevending, hvis den altså havde reel vilje til at gøre noget for naturen, miljøet og klimaet.
Hvad angår klimaet, freder landboforeningen køerne og deres metanholdige bøvser. Det er der så ikke ret mange andre, der gør, og vi får da også at vide, at kvægbestanden falder år for år – bliv ved med det!
Hvad angår forurening med næringsstoffer får vi her på egnen det bedste billede af situationen ved at betragte Hjarbæk Fjord. Der løber så meget vand ud i fjorden fra åer og bække, at vandet i fjorden bliver udskiftet 8 gange om året. Var der rent vand i åerne, ville fjorden være spulet ren på forbavsende kort tid. Vandet i åerne er imidlertid ikke rent. Især Simested Å, der løber gennem intensivt dyrkede landbrugsområder i Vesthimmerland, er storleverandør af næringsstoffer til fjorden. En lille del af næringsstofferne kommer fra overløb fra rensningsanlæg og lignende steder. Det gøres der allerede en hel masse ved. En noget større del stammer fra naturens kredsløb, som vi ikke kan gøre ret meget ved. Størstedelen stammer fra den måde landbruget dyrker markerne, og her kan faktisk gøres noget. Tilladelse til øget brug af gødning i Landbrugspakken fra 2016 resulterede for eksempel i øget udledning af næringsstof. Tilsvarende kan vi, ved at begrænse brugen af gødning på markerne, reducere udledningen. Det er ret enkelt.
”Vi har rent vand under vores marker” fastslår landboforeningen. Imidlertid er der fundet rester af sprøjtemidler i 40 % af drikkevandsboringerne i Viborg Kommune. Så skal vi fortsat have rent drikkevand i hanerne, er vi nødt til at gøre noget – uanset hvis skyld det er!
Nytårsbudskabet fra Danmarks Naturfredningsforening i Viborg er, at det ganske vist ser skidt ud for naturen, miljøet og klimaet, men vi kan gøre en hel masse ved det, hvis vi vil!
**********
Viborg Folkeblad 23. februar 2024
Vi kan sagtens få rent vand i fjorden i redaktørens levetid!
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Kære Lars Norup
Du fastslår i din leder onsdag, at du ikke kommer til at opleve naturtilstand i Hjarbæk Fjord i din levetid. Nu ser du jo ellers sund og frisk ud, så vær nu ikke så pessimistisk!
Du konstaterer helt korrekt, at vi her i Viborg Kommune selv sidder med nøglen til rent vand i fjorden, eftersom en anseelig del af næringsstofferne kommer fra vores egne landbrugsarealer. Hvis din beregning holder stik, skulle vi kunne købe de udledende arealer for 2,5 milliard kroner. Maskiner og besætninger kan vi eksportere, og bygningerne kan vel også bruges til noget andet.
Vi kan jo begynde med at købe op, hver gang en ejendom bliver til salg. Det bliver de med jævne mellemrum.
Hvad angår pengene, så har vi tilsyneladende masser af den slags. Helt oplagt ville det være, at bruge de 3 milliarder, der er afsat til at bygge en CO2 udledende motorvejsstump gennem det viborgensiske landskab.
Der er planer om at give 10 milliarder kroner i skattelettelser til den del af befolkningen, der har mindst brug for det. Måske ville de skattelettede hellere have rent vand i fjordene end yderligere penge i banken – har nogen spurgt dem om det?
Det ville jo også være oplagt at bruge en del af den kommende CO2-afgift på at købe og stoppe CO2-udledningen fra de arealer, hvor det problem er størst. Det vil samtidig hjælpe betydeligt på udledningen af næringsstoffer.
Omkring 12 milliarder betaler vi i forvejen årligt i tilskud til landbruget direkte eller indirekte. Nogle af disse penge må vel også kunne bruges til at fremtidssikre erhvervet ved at pille de mest miljøbelastende arealer ud.
I nærheden af 30 milliarder kroner har man planer om engang ad åre at betale til de minkavlere, hvis erhverv, før den fornuftige nedlukning, allerede stod på fallittens rand.
Der er således penge og muligheder nok og derfor ingen grund til at være så opgivende. Vi kan sagtens få rene fjorde, hvis vi altså vil. Bruger vi energien og spaltepladsen på at overbevise hinanden om, at det ikke kan lade sig gøre, får du sikkert ret.
***********
Avisen Danmark 15. marts 2024
Lad dog svinene øffe rundt tæt på de kinesiske forbrugere
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening
Ulla Tørnæs opfordrer i Avisen Danmark regeringen til, at tage ”sig god tid til at skrue en dansk CO2 afgift sammen”. Det råd kan man da i høj grad sige, at regeringen har lyttet til! Mens CO2 afgiften for resten af erhvervslivet blev aftalt for et år siden, har man flere gange fundet på finurligheder, for at udsætte beslutningen om en afgift på landbruget. Tørnæs har flere ideer i tasken: Afgiften skal gøres ”EU-konvertibel”. Jeg forsøgte at slå begrebet op, men fandt kun forklaringer på noget med aktier og obligationer. Måske er det også hensigten – at opfinde et nyt begreb, så der går tid med at finde ud af, hvad det vil sige?
Hvis Tørnæs mener, at også resten af EU bør skære ned på deres CO2 udledninger, kan hun være hel tryg. Alle EU-lande har, som Danmark, forpligtet sig til at være klimaneutrale i 2050.
Tørnæs’ argumenter for at trække beslutningen om en CO2 afgift på landbruget i langdrag er ikke så gode, at der er grund til at skrive om dem i avisen: ”Verden har ikke råd til, at produktionen flyttes til lande, hvor klimaambitionerne er helt anderledes end i dansk landbrug,” påstår hun. Tjek lige fakta! Dansk landbrug er mindre CO2 effektive end gennemsnittet af europæiske landes landbrug, siger klimavismændene. På verdensplan ligger vi en smule bedre end gennemsnittet – men kun en smule. Selvom vi måske er lidt bedre end kineserne til at producere svinekød, sættes gevinsten til ved at transportere kødet i nedfrosset tilstand hele vejen rundt om jorden. Kinesiske svin kan faktisk udlede en del mere CO2 end danske, før det æder gevinsten ved ikke at skulle transporteres. Vi ville samtidig slippe for den massive forurening af vores vandmiljø, hvis fjerne lande som Kina og USA selv kunne finde ud af at producere deres flæskesteg.
”Landbruget skal udvikles - ikke afvikles!” messer Tørnæs, som man skal i de kredse.
Udviklingen bør i så fald gå i retningen af mere mad til mennesker og mindre foder til de svin, som med fordel kunne øffe rundt i nærheden af de kinesiske forbrugere.
Dokumentation:
************
Viborg Folkeblad 10. maj 2024
Lærker og bønder
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
”Lærker er, hvor der er bønder,” skrev Jeppe Aakjær i sangen ”Jeg lagde min gård i den rygende blæst” fra 1906.
Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet.
Da Aakjær skrev om lærkerne og bønderne, var der omkring 150.000 selvstændige landbrug i Danmark. En stor del af dem havde karle og piger ansat. Så sent som i 1946 var over en halv million danskere beskæftiget ved landbruget. Der var masser af bønder – og masser af lærker.
Siden er det gået stærkt tilbage med begge dele. I dag er der 7.500 heltidslandbrug foruden deltids og hobbylandbrug. Der er højest 63.000 beskæftiget ved landbruget, og op mod halvdelen af dem kommer rejsende hertil fra udlandet. Samtidig er antallet af lærker faldet til omkring en fjerdedel af antallet i min ungdom i 1970’erne.
I takt med at både bønderne og lærkerne forsvinder, stiger imidlertid landbrugsproduktionen. Bestanden af malkekøer er halveret siden 1970’erne, men produktionen af mælk er steget. Rigtige bønder ville ikke have samvittighed til at presse de tilbageværende køer til en så unaturlig stor mælkeproduktion. Den slags kræver industrifolk, og de ledsages tilsyneladende ikke af lærker.
Jeg er født og opvokset på en gård i Vestjylland og har kørt mere svinemøg ud på trillebør end nogen moderne svinefabrikant bryder sig om at tænke på. Dengang kvækkede frøerne i mosen og bekkasinerne brummede under aftenhimlen. Kirkeuglen sad i hegnet og skræppende op. Om aftenen hørte man ofte agerhønsene kalde på hinanden. Siden er bestanden af agerhøns faldet til mindre end en tiendedel af, hvad den var den gang, og kirkeuglen er forsvundet.
Jo, vi danskere holder af landbruget, og danske familier valfarter i tusindvis til de åbne gårde hvert forår for at opleve, hvordan de økologiske køer og 25 % af de konventionelle køer boltrer sig, når de efter en lang vinter kommer udenfor stalden. Hovedparten af de danske køer kommer imidlertid aldrig uden for en dør. Det tager for lang tid og for meget energi at skulle bevæge sig ud på marken – og enhver industrileder ved, at tid er penge. Dem er der ikke mange af i landbruget – penge altså. Erhvervets betydning for den danske økonomi er gået samme vej som bønderne og lærkerne. Før 1950 bidrog landbruget med 20 % af landets samlede BNP. I dag ligger bidraget på 2-3 %.
Til gengæld markerer det moderne industrilandbrug sig på mange andre områder. Alt for mange af de danske fjorde er så påvirket af gødningsrester fra landbruget, at livet i dem reelt er forsvundet. Stadig flere drikkevandsboringer må lukke på grund af rester af sprøjtegift. Landbruget tegner sig for knap en tredjedel af den samlede danske udledning af klimagasser - og så er der det med lærkerne.
Lærkeunger lever ligesom alle andre fugleunger kun af animalsk føde de første uger af deres liv. Pattedyrunger får proteinrigt mælk fra deres mødre, men fugleunger skal have larver og insekter udefra. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark. Giftstoffer har fjernet både insekterne og de vilde planter, hvis frø skulle have været fugleungernes føde senere i livet.
Stort set alle de fugle, der plejer at leve på markerne, har oplevet samme voldsomme fald i antal som lærker og agerhøns. Harerne er ligeledes svundet til en tiendedel af, hvad man kunne se i min barndom. Hjortevildt og gæs er steget i antal. De lukrerer på de grønne marker, som blev påbudt i vandmiljøplanen fra 1987. Det viser, at vi altså kan hjælpe den vilde fauna, hvis vi gør det rigtige. Det, vi gør nu, er ikke det rigtige for hverken lærker eller bønder.
Ganske vist er vi danskere glade for at bo i et landbrugsland, men mit gæt er, at det er drømmebilledet af køer, der går og græsser, og lærker der synger over marken, vi tænker på, når vi lovpriser landbruget. Det kunne være interessant at spørge os, om vi også er glade for de døde fjorde, de forurenede drikkevandsboringer og de 25 % af smågrisene, der omkommer, fordi industrilandbruget har presset søerne for hårdt.
En række grønne organisationer har i rapporten ”Fra foder til føde II” vist, hvordan vi kan genskabe et landbrug, som vi reelt har grund til at være stolte af. Et landbrug, hvor der igen bliver plads til både lærker og bønder, der behandler landbrugslandet godt. Klimarådet har netop udgivet en rapport, som viser, hvordan vi kan nå de samme mål. Det eneste vi mangler er en handlekraftig regering, der tør sætte processen i gang.
Datagrundlag:
Opinionsmålinger om holdningen til landbruget:
Landbrugets økonomiske betydning:
https://faktalink.dk/dansk-landbrug
https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende-lidt-dansk-oekonomi
Grønne marker:
https://borsen.dk/nyheder/generelt/flere-gronne-danske-vintermarker
Udvikling i fuglebestande:
Udvikling i husdyrbestande:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2023/N2023_29.pdf
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=40509
Rapporten ”Fra foder til føde II”:
https://okologi.dk/vi-arbejder-for/politik/fra-foder-til-foede-ii/
Klimarådets rapport:
https://klimaraadet.dk/da/analyse/danmarks-fremtidige-arealanvendelse
*************
Viborg Folkeblad 17. maj 2024
Rettidig bekymring for lærker og landbrug
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Anders Jensen kalder det utidigt, at jeg her i avisen lørdag udtrykte bekymring for lærkernes skæbne i den danske natur. Det med at lærkebestanden er faldet kraftigt, forholder han sig nu ikke til.
Derimod fremhæver han alle de gode ting, landbruget ellers har gjort. Køerne står ikke længere bundet, men får lov til at gå frit indendørs. Det med ikke at stå bundet, tror jeg, køerne er glade for, men deres somre på græs i fri luft og med knap så store krav til daglig mælkeydelse tror jeg gerne, de vil have igen. Køer skader klimaet 30 % mindre, når de er på græs, viser hollandske undersøgelser.
”Udledning af kvælstof blev næsten halveret i 1990’erne” skriver Anders Jensen. Siden er der ikke sket så meget på den front, og forskellige landbrugspakker har igen øget udledningen, så livet i de danske fjorde og indre farvande er på vej mod udslettelse. Det er vel ikke utidigt at gøre opmærksomt på det, mens vi endnu kan nå at gøre noget.
Landbruget indgår i samarbejde med lokale vandværker om oprettelse af boringsnære beskyttelsesområder, skriver Anders Jensen. I februar 2023 var det sket i 8 % af de nødvendige tilfælde i Viborg kommune, og meget lidt er sket siden. Lidt har også ret, men det kan vel næppe kaldes utidigt at gøre opmærksom på, at vi her har et uløst problem.
”Kystvandrådet har landet en aftale om en genopretningsplan for miljøtilstanden i Hjarbæk Fjord” skriver Anders Jensen. Der er vel ikke tale om en ”aftale” men om en rapport, der beskriver, hvad der skal til for at skaffe rent vand. Der er ikke aftalt noget som helst, så det er bestemt ikke utidigt at fortælle de besluttende myndigheder, at jeg gerne ser, de kommer ud af starthullerne og får taget fat på rapportens anbefalinger.
I en anden artikel i avisen fortæller Eva Pinnerup, at der er afsat 32 mio.kr. til opkøb af dambrug og udtagning af lavbundsjorde i Simested å. Det vil fjerne 43-50 tons af de 1.100 tons, som Kystvandrådets rapport angiver, der er behov for. Lidt har også ret, men det kan vel ikke kaldes utidigt at foreslå, der kommer mere skub i sagerne. Stiig Markager har regnet ud, at med den fart vi har på nu, vil tage 200 år at skaffe rent vand i de danske fjorde.
Jeg nævner i min artikel, at bestanden af lærker er faldet til 25 % i min levetid, antallet af ansatte i landbruget er faldet fra en halv million til 63.000, og landbrugets andel af BNP er faldet fra 20 % til 2-3 %. At nævne disse faktuelle forhold kalder Anders Jensen ”at nedgøre en hel erhvervsgruppe”. Det er et interessant synspunkt, som han forklarer med, at der er brug for, at landskabet i Viborg kommune bruges til en stor landbrugsproduktion ”til sikring af arbejdspladser og skatteindtægter”.
Med det udgangspunkt må man forstå, at det er nødvendigt at give køb på lærkerne, drikkevandet og livet i Hjarbæk Fjord. Det er imidlertid ikke Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse. En række rapporter har anvist, hvordan vi kan omlægge landbruget, så vi får plads til både natur og landbrug – hvis vi viser rettidig omhu.
Klimabelastning fra køer på græs:
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/koeer-paa-graes-har-en-klima-fordel
Indsatsen på BNBO-området:
Motorvejen
Midt i september kom Vejdirektoratets rapport om de miljømæssige konsekvenser af en motorvejs fra Løvel til Klode Mølle. Det er foreningen Hærvejsmotorvej NEJTAK, der tager det store slæb i den forbindelse, men vi arbejder tæt sammen med dem. Inden høringsfristen for kommentarer til Vejdirektoratets rapport belyste vi i tre indlæg i Viborg Folkeblad fire negative sider af en ny motorvej og anbefaler i stedet at man udbygger den eksisterende hovedvej 13 – en såkaldt 0+ løsning.
Generel ødelæggelse af landskab og natur: Vælg den bedste løsning for natur og landskab .......
Økonomiske fordele ved 0+ løsningen: Der er gode penge at spare på en Optimalvej gennem Viborg
Øget udledning af klimagasser: Motorvej undergraver Viborgs klimaplan
Mindre støjgener ved 0+ løsningen: Også hvad angår trafikstøj er 0+ løsningen den bedste
Efter høringsfristen udarbejder Vejdirektoratet en rapport til Folketinget, som skal tage den endelige beslutning. Derfor har vi hævet sigtekornet og lavet en kronik til Avisen Danmark, som dækker en større del af landet, og derfor har større chance for at nå ud til landspolitikerne: En hærvejsmotorvej alle kan være tilfredse med.
Her kommer læserbrevene:
Viborg Folkeblad 7. oktober 2024
Den bedste vejløsning for natur og landskab er også den bedste for samfundsøkonomien
På vegne af bestyrelsen for Danmark Naturfredningsforening i Viborg
Jens Frydendal
Danmarks Naturfredningsforening er sat i verden for at beskytte naturen, miljøet og klimaet. Trafikpolitik er ikke en af DN’s mærkesager, men når et vejprojekt omkring Viborg truer både natur, miljø og klimaet, må vi forsøge at begrænse skaderne.
Bag lukkede døre lavede en del af Folketingets politikere i juni 2021 et Infrastrukturforlig. Her fandt man i de sene nattetimer en for de fleste helt uforklarlig stump motorvej frem mellem Løvel og Klode Mølle – vist nok som pris for en ny jernbane ved siden af motorvejen mellem Silkeborg og Aarhus. Bingo – så passede pengene, og alle var glade. Alle undtagen os der bekymrer os om den natur og det landskab omkring Viborg, som studehandlen prisgav. Heldigvis levede den daværende transportminister op til kravene om, at sådanne store anlægsarbejder skal gennemføres med mindst mulig skade på naturen, miljøet og klimaet. Han tog med Folketingets accept en 0+ løsning med som en mulighed ved siden af en motorvej øst eller vest om Viborg. Vejdirektoratet har nu efter et par års grundigt arbejde lagt beregningerne frem i sin MKV-analyse. Den viser meget tydeligt, at 0+ løsningen naturligvis er den mest skånsomme, eftersom man her blot udvider den eksisterende hovedvej 13. Den har vores forfædre meget klogt lagt her, fordi den er kortere og mest hensigtsmæssig i forhold, hvor folk og virksomheder har til huse. Både naturen og menneskene har gennem alle årene indrettet sig efter denne vejføring. Helt nye motorveje pløjet igennem 40 kilometer af det midtjyske landskab vil være det største samlede overgreb mod landskabet omkring Viborg nogensinde. Som et beskedent plaster på såret har Vejdirektoratet indtegnet et antal faunapassager og landskabsbroer over særligt sårbare dalstrøg. Imidlertid viste motorvejsprojekterne sig at blive så dyre, at man for at få dem til at passe bare nogenlunde til det aftalte budget, var nødt til at fjerne både faunapassager og landskabsbroer. Der påkøres i forvejen 10.000 stykker hjortevildt hvert år på de danske veje.
De nye motorvejsforslag skal graves gennem rigtig mange beskyttede naturperler i Viborgs omegn, hvor 0+ løsningen kun vil påvirke naturområder, som i forvejen er påvirket af den nuværende hovedvej 13. Ser man på de udmærkede visualiseringer i MKV-rapporten, falder det i øjnene, hvordan en motorvej ikke blot skærer sig gennem natur og landskab, men i høj grad også afskærer store dele af landskabet, så de kommer til at ligge som isolerede øer mellem en ny motorvej og den nuværende hovedvej 13, som for rigtig mange bilister fortsat vil være den mest hensigtsmæssige. Mest iøjnefaldende er det store fredede område omkring Hald Sø, som ville komme til at ligge som en trekantet ø mellem Herningvej, Vejlevej og med en motorvej som den endelige prop i hullet syd på.
Heldigvis viser MKV-analysen, at den skånsomme 0+løsning er langt den billigste både at anlægge og at bruge for bilisterne. En hård kerne af trafikpolitikere har imidlertid stirret sig så blind på ordet ”motorvej”, at de ikke kan se fordelen ved at vælge den både bedre og billigere 0+løsning. Flere af dem har offentligt udtalt, at hensynet til vejbygningsfirmaerne tæller tungt. Der er betydeligt mere asfalt og beton i en motorvej end i at udbygge den eksisterende vej. Vejbyggeriet skal i EU-licitation, og chancen for at det bliver danske firmaer og danske lønmodtager, der kommer til at lægge de mange kilometer asfalt er begrænset.
Vi står således i en situation, hvor både Vejdirektoratets analyse og den sunde fornuft klart peger på en skånsom 0+løsning, mens man kan være bekymret for, om politikerne overhovedet har læst analysen eller blot pr. refleks siger ”Motorvej”, når man klemmer dem på maven.
På de kommende borgermøder, i den løbende debat og i høringssvar inden 15. november har alle vi, der bekymrer os om naturen, miljøet, klimaet, samfundsøkonomien og den bedst mulige afvikling af trafikken omkring Viborg, mulighed for at råbe Folketingets politikere op, så de engang i det nye år tager den rigtige beslutning.
***************
Viborg Folkeblad 14. oktober 2024
Der er gode penge at spare på en Optimalvej gennem Viborg
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
En motorvej fra Løvel til Klode Mølle vest om Viborg ville blive 43,6 km. Den langt billigere 0+ vej – vi kunne kalde den ”Optimalvejen” - gennem Viborgs vestlige erhvervsområde, bliver kun 40 km. Hastighederne på de to vejmuligheder er 110-130 km/t på Vestmotorvejen og 80-100 km/t på Optimalvejen.
En lastvogn må holde sig på 80 km/t uanset, hvilken vejtype den kører på. For en lastvogn vil det altså tage 2-3 minutter længere at skulle køre omvejen ud vest på. Det ekstra brændstofforbrug til denne omvej vil ligge på godt en liter dieselolie, svarende til 8,5 %. Hertil kommer, at en motorvej ville ligge længere væk fra erhvervsområderne i Viborgs vestby end Optimalvejen.
En personbil vil med 130 km/t kunne spare 5 minutter ved at tage omvejen ud vest på. Øget hastighed betyder imidlertid også stærkt øget brændstofforbrug, hvad enten der er tale om benzin, diesel eller strøm. Kører man normalt for eksempel 20 km på en liter benzin, vil det koste meget tæt på en liter benzin ekstra, at opnå tidsbesparelsen på de 5 minutter. Det bliver med dagens priser 13-14 kr. for 5 minutter eller omkring 160 kr. for en time. Kører man turen på arbejde og hjem igen hver dag, bliver den årlige udgift omkring 8.000 kr. Her taler vi kun om belastningen af bilisternes pengepung, men udledningen af klimagasser vil tilsvarende være omkring en tredjedel større ved den høje hastighed på omvejen vest om Viborg.
I øvrigt er bilisterne allerede kloge nok til selv at tænke så meget på pengepungen, at flere og flere undgår de helt høje og urimeligt brændsstofforbrugende hastigheder. Ifølge Vejdirektoratet var hastigheden på motorvejene i 2023 de laveste, siden man begyndte at måle i 2002. Reelt taler vi altså om en endnu mindre tidsbesparelse end de 5 minutter.
Når Folketinget i 2025 skal tage beslutning om vejforløbet omkring Viborg, må man håbe, de vælger den optimale løsning for både erhvervslivets lastbiler og privatbilisternes pengepung. Samtidig kan de spare skatteborgerne for 1,4 mia. kr., landskabet for store naturødelæggelser og klimaet for øget udledning af klimagas i al fremtid.
**************
Viborg Folkeblad 25. oktober 2024
Motorvejsbyggeri undergraver Viborg kommunes klimaplan
Åbent brev til Viborg Byråd
Fra Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Kære byråd
I 2023 vedtog Byrådet en klimaplan for 2022-2050, hvorefter den årlige udledning af klimagasser fra trafikken i hele kommunen på 250.000 tons skal nedbringes til netto 0 i 2050. Altså en nettoreduktion på knap 10.000 tons hvert år.
Udledningen af klimagasser ved selve anlægsarbejdet af en motorvej udenom Viborg vil ifølge Vejdirektoratet blive på 260.300 - 288.140 tons afhængig af linjeføring - altså godt og vel et helt års udledninger fra den samlede nuværende trafik.
Skal udledningen af klimagas i 2050 bringes i 0, må klimaplanen nødvendigvis indregne denne merudledning ved anlægsarbejdet. Det vil kræve en yderligere reduktion på omkring 10.000 tons om året hvert år frem til 2050. I alt er vi nu på 20.000 tons i årlig reduktion.
Set fra en kommunal synsvinkel kunne man påstå, at motorvejsanlægget er et statsligt anliggende, som kommunen ikke har nogen indflydelse på. Hertil er kun at sige, at atmosfæren næppe skelner mellem statslig og kommunal gas, og hvad angår indflydelsen, så vil Folketingets politikerne formodentlig lytte til et klart signal fra Viborg Byråd om, at man foretrækker den langt mere klimavenlige 0+ løsning.
Udover engangsudledningen ved anlæg af en motorvej, er man også nødt til at indregne ekstra udledning fra den øgede trafik med større fart på en motorvej.
Vejdirektoratet regner med 13.000-16.000 køretøjer pr. årsdøgn ad en ny motorvej igen afhængigt af, hvilken linjeføring man vælger.
En bil, der sætter farten op fra de nuværende 80 km/t til 130 km/t, øger sit forbrug af brændstof ganske markant. Der nævnes tal helt op til 78 % meget afhængigt af bilmodel. Lad os holde os på den sikre side og regne med et merforbrug på bare 25 % ved hastighedsændringen fra 80 til 130 km/t.
En bil, der kører 20 km på en liter, bruger altså i dag 2 liter brændstof for at køre de ca. 40 km fra Løvel til Klode Mølle – mange bruger betydeligt mere. Ad den længere motorvej med 130 km/t vil forbruget stige med 25 % af 2 liter = 0,5 liter. 1 liter afbrændt benzin/olie udleder 2,5 kg klimagas. Hver bil, der kører strækningen, vil altså udlede 0,5 x 2,5 kg = 1,25 kg mere klimagas på en motorvej end på en 0+ løsning.
13.000 biler, der hver udleder 1,25 kg ekstra klimagas om dagen, bliver på et år til 5.900 tons ekstra.
Viborg Kommunes planer om at reducere udledningen fra trafikken med 10.000 tons hvert år frem til 2050, starter altså lige med en årlig forøgelse af udledningen på mindst 5.900 tons kombineret med 10.000 tons som kompensation for udledninger i forbindelse med anlægget. Alt i alt kræver motorvejsbyggeriet altså en årlig reduktion på mindst 25.900 tons og ikke de 10.000 tons, som klimaplanen lægger op til.
Hvor klogt er det lige?
”Jamen fremtidens biler kører jo på el, som ikke udleder klimagasser”, vil man kunne sige. I Viborg Kommunes klimaplan regner man med, at 25 % af bilerne kører på el i 2030. Fra 2009 til 2019 steg antallet af biler indregistreret i Viborg Kommune fra 39.900 til 53.500. Det er en stigning på 33 % over 10 år, og fortsætter stigningen i samme takt, vil der i 2030 være omkring 70.000 biler i kommunen. Hvis vi når målet med 25 % elbiler, vil der i 2030 være 17.500 af den slags, mens de resterende 52.500 må formodes fortsat at køre på fossilt brændsel. Det er stort set samme antal som i dag.
På den baggrund forventer vi, at Viborg Byråd tager klimaet så seriøst, at I reagerer med et høringssvar til Vejdirektoratet, hvor I gør opmærksom på, at en motorvej uden om Viborg gør det praktisk talt umuligt at realisere kommunens klimaplaner. En 0+ løsning vil hjælpe lidt på situationen, dels fordi udledningen af klimagasser ved anlæg kun er halv så stort som ved anlæg af en motorvej, og dels fordi trafikken med lavere hastighed ad den kortere vej ikke vil udlede mere klimagas end ad den nuværende vejføring – måske endda mindre på grund af en mere jævn afvikling af trafikken med færre rundkørsler.
Venlig hilsen på vegne af bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Jens Frydendal, formand
**************
Viborg Folkeblad 2. november 2024
Avisen undlod at bringe de støjkort, som er hele artiklens pointe
Også hvad angår trafikstøj er 0+ løsningen den bedste
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg, Jens Frydendal
Vejdirektoratets MKV-rapport indeholder nogle ganske oplysende støjkort. Kikker man nærmere på dem, vil man se, at de to motorvejsløsninger i øst og vest vil medføre et gennemsnitligt 900 meter bredt bælte gennem landskabet med støjbelastning på over 53 dB. Det er omtrent den støj, man ville have, hvis ens vaskemaskine stod og larmede midt i stuen. Her skal man lige huske, at der er tale om årsmiddelværdien for en vægtning af støjen, således at de stille timer midt om natten i nogen grad får et højere støjniveau midt på dagen til at se mindre ud. Over hele motorvejsstrækningen øst eller vest om byen, får vi altså en øget støjbelastning på omkring 3.900 ha. Det svarer til 2,6 % af hele Viborg kommunes areal. Den sydligste haps af vejen ligger ganske vist i Silkeborg og Ikast-Brande Kommuner. Der er tale om et areal, der i dag ikke har trafikstøj overhovedet. Til sammenligning udgør de solcelleparker, der planlægges nu i Viborg Kommune under 1000 ha. På landsplan er ambitionen, at 1,3 % af landskabet skal være solcelleparker. Solceller larmer ikke, og de kan pilles ned igen, når de er udtjente eller udkonkurrerede af bedre energiløsninger. Der er ingen eksempler på, at motorveje bliver fjernet, når de først er anlagt.
Vælger Folketinget i sidste ende at bygge den langt billigere og trafikafviklingsmæssigt bedre 0+ løsning stiller sagen sig anderledes. Der opstår klart nok ikke nogen ny støjkorridor gennem det stille landskab. Samtidig falder den forventede støjbelastning af boligområder langs 0+ vejen gennem byen, fordi der samtidig bygges støjskærme. Lægger man MKV-rapportens støjkort ved siden af hinanden, kan man dels sammenligne støjniveauet i dag med det forventede støjniveau, hvis der ikke bygges nye veje og dels med det forventede støjniveau langs en 0+ vej med støjskærme.
Som eksempel ses her et område ved Teglmarken, hvor kortet til venstre viser udbredelsen af trafikstøj i dag. I midten vises den forventede støj i 2040 uden nye vejanlæg af nogen slags og til højre ses støjbilledet ved anlæg af en 0+ vej med støjværn.
Antallet af boliger, der får følelsen af, at deres vaskemaskine står og snurrer inde i stuen, er ved 0+ løsningen en del mindre end i dag på grund af støjværn. I budgettet er der oven i købet plads til yderligere støjdæmpning i 0+ modellen.
Læser man MKV-rapporten, får man fornemmelsen af, at trafikstøjen bliver mindre ved bygningen af en motorvej. Det gør den ikke. Vejdirektoratet opstiller i rapporten nemlig udelukkende oversigter over antal beboelsesejendomme, der bliver berørt af støjen. Støjen ude i landskabet indgår ikke i beregningerne – her bor jo ikke ret mange mennesker og naturen tæller ikke! Det er lidt ligesom fortidens syn på forurenende virksomheder. Ved at flytte Ceminova fra Gladsaxe til Thyborøn forsvandt problemet med de giftige affaldsstoffer. Nu var de fjernet fra beboelseskvartererne omkring København til et fjernt sted ude i naturen ovre vest på og dermed pist væk.
For lige at foregribe automatreaktionen med, at i fremtiden kører alle i elbiler, som ikke larmer, så er realiteten den, at elbiler, der ruller af sted med 30-40 km/t stort set er lydløse. Ved normal landevejsfart er det dækstøj og vindsus, man hører, og de er helt på højde med støjen fra en fossilbils. Da elbiler på grund af batterierne er tungere end fossilbiler, øges støjen yderligere ved højere hastigheder, hvor elbilerne faktisk larmer mere end de fossile.
0+ løsningen viser sig altså at være den bedste løsning på støjområdet. Da den også både er billigst at anlægge og bruge og mindst klimabelastende, samtidig med, at den løser trafikafviklingen mindst lige så godt som en helt ny motorvej, skal man vel efterhånden være mere end ortodoks motorvejsfreak for at holde fast i at ville bygge flere af den slags.
****************
Error executing child request for handler 'System.Web.Mvc.HttpHandlerUtil+ServerExecuteHttpHandlerAsyncWrapper'.
Avisen Danmark 9. februar 2025
En Hærvejsmotorvej alle kan være tilfreds med
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Viborg, Ikast-Brande og Silkeborg v/ formændene
Jens Frydendal, Maria Mosegaard Mortensen og Pernille Ingemann
Forud for folketingsvalget i 2015 sagde et stort flertal af landets folketingskandidater nej tak til en motorvej op langs Hærvejen. Modstanden var størst hos kandidater i Midtjylland.
Selv om flertallet af folketingskandidaterne var imod byggeriet, kom der alligevel et par løsrevne etaper af en Hærvejsmotorvej med i Infrastrukturforliget.
I 1980’erne og 90’erne talte man om ”Den jyske Trafikmafia”, som pressede et par samfundsmæssigt urentable motorveje i Nordjylland igennem som pris for at stemme for Storebæltsbroen. Også det nye forlig indeholder en del sådanne studehandler.
Problemet med forligssystemet er, at man ikke forholder sig til det fornuftige i at gennemføre et konkret projekt af gangen, men handler sig frem til enighed om to eller flere mere eller mindre dårlige projekter. ”Hvis I stemmer for vores dårlige projekt, skal vi nok stemme for jeres dårlige projekt!”
Det er en ærlig sag, at gennemføre et samfundsmæssigt dårligt projekt, hvis et flertal i Folketinget mener, det skal gennemføres. Det er imidlertid ikke godt, hvis man gennemfører to samfundsmæssigt dårlige projekter, fordi to mindretal bliver enige om at støtte hinandens dårlige projekter.
Selv de mest motorvejsglade er enige om, at Løvel - Klode Mølle motorvejen ikke i sig selv giver mening. Det på alle måder dårlige projekt forklares med, at det vil gå bedre, hvis man får bygget hele vejen fra Haderslev til Hobro. Løvel-Klode Møllevejen er altså et forsøg på at presse et kommende Folketing til at lave vejen færdig en gang i fremtiden. Den slags afpresning er imidlertid ikke lovlig efter EU’s SMV-direktiv. Her står, at store infrastrukturprojekter naturligvis gerne må gennemføres i etaper, men man må ikke anlægge en deletape, før hele projektet er gennemanalyseret. Man må således gerne gennemføre et samfundsmæssigt dårligt projekt, men man skal gøre det på et fuldt oplyst grundlag.
Folketinget bør derfor ikke beslutte noget, før der er lavet en samlet analyse af hele strækningen fra Hobro til Haderslev. Hvis dette projekt er samfundsmæssigt fornuftig, vil det jo fremgå af beregningerne. På det nuværende grundlag risikerer vi, at den enorme investering bliver besluttet på grundlag af studehandler og mavefornemmelser.
Nu er vi så heldige, at vi indenfor Infrastrukturforligets rammer sagtens kan forbedre trafikforholdene op gennem Midtjylland på en måde, som både samfundsøkonomien, trafikanterne, naturen og klimaet kan være tjent med.
Vejdirektoratet har i MKV-rapporten fra september 2024 gennemanalyseret tre forløb af sådan en motorvej: En helt ny linjeføring gennem landskabet øst eller vest om Viborg og en såkaldt 0+ linjeføring, hvor man udvider den eksisterende A13 til en firsporet vej med midterrabat og autoværn. Det kan næppe overraske nogen, at det er både billigere og mindre ødelæggende for natur, miljø og klima, når man udvider en eksisterende vej fremfor at bygge en helt ny. Samtidig viser beregningerne at 0+ løsningen afvikler trafikken mindst lige så hurtigt som en ny motorvej.
Definitionen på en motorvej er:
Flersporet vej med mindst to vognbaner i hver retning, som er adskilt af en bred midterrabat eller et autoværn. Til- og frakørsel sker ad specielle ramper, der forbinder motorvejen med det øvrige vejnet.
Vejdirektoratets beskrivelse af 0+ løsningen passer meget fint med denne definition bortset fra nogle få kilometer ved Viborg. Her foreslår Vejdirektoratet, at der over en kortere strækning laves 4 lyskryds. Det vil ifølge deres vurdering give den mest glidende afvikling af trafikken. De øvrige 34 km af 0+ vejen kan umiddelbart defineres som motorvej.
Hvis lyskrydsene i byen er et problem, må Vejdirektoratets folk igen til tegnebordet og finde til- og frakørselsmuligheder. 0+ motorvejen er i forvejen langt den billigste, så der vil være god plads i budgettet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart argumenterer i sit høringssvar til MKV-rapporten meget klart for, at man skal vælge 0+ vejen. Så også fra ministerielt hold anbefaler man denne løsning. Med den får alle parter det, de ønsker sig, så lad os enes om den, når Folketinget skal vedtage en anlægslov.
************
Solcelleanlæg
Der er kommet en stigende folkelig og lokalpolitisk modvilje mod solcelleanlæg. Vi har i to debatindlæg gjort rede for DN Viborgs holdning til den slags anlæg i vores kommune:
Energiparker er ikke nogen stor trussel mod naturen
Solcelleparker kan være en vej til ny natur
Her kommer læserbrevene i deres fulde længde:
Viborg Folkeblad 8. august 2024
Energiparker er ikke nogen trussel mod naturen
Jens Frydendal, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg kommune
”Hvornår er nok nok?”, spørger Viborg Folkeblad på baggrund af, at vi en gang i fremtiden kommer til at producere mere energi, end vi selv kan bruge.
Spørgsmålet ville være mere relevant på andre områder end lige energiområdet, hvor der lægges op til at etablere 2.322 ha med solceller. Det svarer til 1,6 % af kommunens areal.
Før man forarges over, at vi skal bruge så relativt lille areal til at forsyne det øvrige land med energi, kan man overveje det rimelige i, at vandløb, søer og Hjarbæk Fjord skal ødelægges af næringsstoffer, fordi vi vil producere mælk og flæskesteg i en mængde, som langt overgår, hvad vi nogensinde kommer til at æde os igennem lokalt. Landbruget beslaglægger 57 % af Viborg kommunes areal, så her kunne man med god grund spørge, om nok ikke alt for længe har været nok.
Det er ikke solceller og vindmøller, der presser naturen i Viborg kommune. Der er betydelig mere plads til vilde blomster og summende insekter i en solcellepark end i en majsmark. Hverken solceller eller vindmøller udleder næringsstoffer til vandmiljøet eller gift til grundvandet.
Til sammenligning med de 1,6 % areal til solcellerne, ville en motorvej fra Løvel til Klode Mølle plage omkring 11 % af kommunens areal med vedvarende støj i al fremtid. Solceller larmer ikke og kan hurtigt pilles ned igen, hvis vi finder på bedre løsninger. Ingen har nogensinde set en motorvej blive fjernet, når den først er der.
*************
Viborg Stifts Folkeblad 24. februar 2025
Solcellemarker kan være en vej til ny natur
Bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Set med naturens øjne er det bedre, at bruge markerne til at dyrke vedvarende energi ved hjælp af solceller end at dyrke majs og korn, på den måde vi gør i dag. På solcellemarker skal der hverken bruges gift eller gødning. Udvaskningen til fjordene er langt mindre end fra de gødskede marker og grundvandet tilføres ikke giftstoffer fra solcellemarker. Nogen har ganske vist sendt en vandrehistorie afsted om, at der udvaskes stoffer fra solcellerne, som gør, at får som græsser under dem ikke kan spises. Det er der ingen eksempler på. Selvfølgelig skal man vurdere, hvad der skal ske med panelerne, hvis de går itu og er slidt ud. En ting står klart: Vi skal nedbringe vores forbrug af fossile brændstoffer, hvilke kræver forandringer.
Der er ganske vist også begrænset med naturværdier under solcellerne, men dog mere end under en majsmark. Hvis tilladelsen til at etablere en solcellepark bliver gjort betinget af, at arealet, når solcellerne tages ned skal udlægges som natur i en eller anden form, vil både naboerne og vi andre på sigt få nye og spændende naturarealer at se på og færdes i.
Man regner med at en solcellepark bliver omkring 30 år, men naturen har god tid. Den har ligger her i mange tusind år, så 30 år mere betyder ikke så meget.
Naturligvis skal solceller placeres på marker eller tæt på i forvejen industrialiserede områder uden naturværdi, hvor de generer naturen mindst muligt. Den slags områder har vi masser af. Reelt set er der jo kun brug for 1-2 % af landbrugsarealet, for at nå de mål, der er sat for VE-anlæg.
Hidtil har placeringen af solcellerne været afhængigt af entreprenante solcellefirmaers ønsker. Her bør myndighederne tage skeen i den anden hånd og på forhånd fastlægge, hvilke arealer der er egnede til den slags anlæg. Vi mener at naturen skal fremmes, også ved at plante endnu mere skov omkring energianlæg end tilfældet er i dag.
Yderligere kan vi foreslå, at de beløb, som energifirmaerne skal betale til aktiviteter i lokalsamfundet, bliver brugt til at opkøbe jord, som kan udlægges til naturområder. Det kunne skabe nyt og spændende naturindhold omkring byerne i det åbne land.
