Naturværdien i byernes grønne områder i Viborg Kommune er vurderet til 30 point ud af 100, og det er tre gange så meget som på de dyrkede marker. Sat på spidsen vil naturkapitalindexet i Viborg Kommune øges med 11 point, hvis al markjord blev lagt om til by - vel at mærke uden bygninger, fliser og asfalt!
Det skal man nu ikke gøre, men vil man øge naturværdien i vores kommune, er det en god ide at lade den nødvendige byudvikling gå ud over de dyrkede marker og ikke over eksisterende naturområder, som der har været en tendens til f.eks. i Arnbjerg og ud mod Hald Ege. Fremtidige planer om at bygge på Taphede, bør ligeledes holde sig til markarealer og gå uden om de eksisterende naturområder.

De grønne områder i byerne udgør kun 4 % af Viborg Kommunes areal, men byerne udvider sig stille og roligt, så det er bestemt relevant at vurdere, hvordan de grønne områder i byerne kan gøres mere værdifulde som natur. 

Digterparken i Viborg bliver ofte fremhævet som et eksempel på værdifuld natur midt i byen. DN kan kun anbefale, at fremtidige byplanlæggere tager ved lære og laver tilsvarende oaser i nye bydele. I Arnbjerg kvarteret har man lagt vægt på at overfladevandet fra tage, veje og fortove ledes væk i åbne grøfter, der giver langt bedre levesteder for insekter og padder med videre end rør under jorden. 

Villahavernes variation af plæner, buskads og enkelte høje træer, giver gode levesteder for både fugle og insekter. Planter man buske med masser af blomster og bær, skaber man livsvilkår for både bier og sommerfugle - begge dyregrupper, der har det endog meget svært i det danske landbrugsland.

Ud over at anlægge bykvarterer, så de kan udvikle sig til at blive gode levesteder og dermed sikre en høj naturværdi, er det også vigtigt, at man behandler eksisterende grønne områder i byerne på en naturvenlig måde. En stor ensartet græsplæne, der bliver gødsket og slået regelmæssigt levner ikke mange muligheder for vilde planter og tilhørende insektliv. Sådanne plæner er næsten lige så naturfattige som store ensartet kornmarker. Naturfattige græsplæner kan udvikles til blomsterenge, ved at man for det første undlader at gødske plænerne. Gødning fremmer græsvæksten, som kvæler blomsterplanternes muligheder for at slå rod.

Alt for hyppig slåning af græsset hindrer blomsterplanterne i at nå at sætte frø og dermed sprede sig over en stor græsørken. Plæner bør slås så sjældent som muligt. Når man slår, kan med fordel levne nogle parceller, hvor græs og blomster kan få lov at vokse op. Sådanne felter med højt græs er rene oaser for insektlivet. Endeligt bør man altid samle græsset med sig, når man slår. Efterlader man græsset virker det som gødning for plænen, der netop stiger i naturværdi, hvis man over årene langsomt udpiner den for næringsstoffer!


Vi har registreret, at Viborg Kommune er begyndt at tage naturhensyn ved pleje af de grønne områder i byerne, men der er meget stor plads til forbedring på dette område!

I en nyanlagt parcelhushave vil man oftest plante en del træer for at skabe læ og fred for naboernes blikke over hækken. Det er godt for naturværdien. Efterhånden som træerne vokser op, bliver de til en tæt skov, som man kan gøre mere naturværdifuld, hvis man tynder godt ud. Enkelte fritstående træer med et godt buskads under giver redemuligheder og skjul til fuglene. Hvis man oven i købet lader et par træstammer ligge og rådne sammen med en kvasdynge her og der, får man de bedst tænkelige naturlige ”insekthoteller”. Pindsvin har brug for en god kvasdynge som vinterhi, og småfugle kan gemme deres reder sådanne steder.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan forbedre naturværdien i sin have og i byens parker.