Landbrugsarealer opnår i samme opgørelse kun 11 point ud af 100.  Af Viborg Kommunes samlede areal på 142.104 ha er de 26.815 ha skov i dag. Det svarer til 18,87 % af arealet.

Ved en skovregistrering i 1984 var skovarealet 17.607 ha svarende til 12,4 %. I de forløbne 36 år er der altså plantet 9208 ha mere skov i Viborg Kommune svarende til 255 ha om året.

Det eneste sted man kan plante ny skov er på landbrugsarealer. Både heder, overdrev, enge og moser er beskyttet mod tilplantning. En udvidelse af skovarealet til 25 % vil øge naturkapitalen i Viborg Kommune med 4 point. Det er ganske meget i forhold til de nuværende 30 point, og meget tyder på, at vi ret let kan komme endnu højere op på skalaen.

I 1996 vedtog Folketinget, at Danmarks skovareal i løbet af 80 år skal fordobles fra den gang 12,5 % til 25 %. Her i kommunen mangler vi altså kun 6,1 % svarende til 10.373 ha eller 182 ha om året for at nå målet på 25 % i 2076.


Der er i Viborg Kommune udlagt 13.000 ha som skovrejsningsområder, hvor ejerne kan få tilskud til at tilplante deres landbrugsjord. Det er imidlertid langt fra alle lodsejer, der benytter sig af den mulighed.

Der skal derfor udpeges betragteligt større arealer som skovrejsningsområder, hvis det oprindelige mål skal nås på den måde. Der ville være god fornuft i udpege alle landbrugsarealer bortset fra de steder, hvor man ikke ønsker skov, til skovrejsningsområder. Det er jo altid i sidste ende den enkelte ejer, der selv beslutter om vedkommende vil udnytte tilskudsmuligheden og plante skov.

Hvis man planter skov omkring bysamfund, vil man som en positiv sidegevinst øge de rekreative muligheder i området. Ligeledes vil det være godt for naturen, hvis der plantes skov som ledelinjer mellem andre naturområder. På den måde vil både dyre og planteliv kunne spredes mere frit i naturen. Endeligt er det oplagt at plante skov på arealer, hvorfra der udvindes drikkevand. I skoven bruges der generelt ikke sprøjtemidler og gødning.