Naturen på landbrugsarealer
Viborg Kommune er en landbrugskommune. 57 % af kommunens areal er landbrug. Det er en kendt sag, at store ensartede korn- eller majsmarker ikke levner mange levemuligheder for vilde dyr og planter. I den hollandske naturkapitalopgørelse har man valgt at sætte naturværdien af dyrkede marker til et rundt 0.I erkendelse af, at ikke alle marker er lige naturuvenlige er naturværdien af de dyrkede marker i Viborg Kommune sat til en naturværdi på 11 point ud af 100.
Vil man hæve den samlede naturværdi i Viborg Kommune, er det altså en god ide, at ændre dyrkede marker til stort set alt andet. Dog ikke veje, fortove og andre befæstede områder, som har en endnu lavere naturværdi end dyrket mark.
Skovrejsning på landbrugsjord vil forøge naturkapitalen med 5-6 gange, og konvertering af marker til hede, overdrev, eng, mose og søer bonner ud med 6-7 gange så høj en naturkapital som mark.
Tilskudsreglerne har hidtil stået i vejen for udlægning af marker til natur. Arealtilskuddene gives kun til marker i omdrift. Små vandhuller, mindre plantninger og andre uopdyrkede arealer skal trækkes ud af arealopgørelsen, hvilket gennem årene har kostet mange små skove og læhegn livet. Måske er der med den nye grønne bølge både her i landet og på EU-plan håb om ændringer på dette punkt. Ændringer der både kommer naturen og landmændene til gode.
Naturstyrelsens politik med at stoppe landbrugsdrift på statsejede arealer kan ændre ganske mange hektar landbrug til for eksempel afgræssede arealer med plads til vilde blomster og deres tilhørende insektliv. Et godt eksempel er markerne ned mod Hald Ruin, der ikke har været pløjet og gødsket i rigtig mange år. Hvis de øvrige marker på Hald får lov til at udvikle sig i samme retning, vil det øge naturkapitalen markant i det område.
Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Landbrug og Fødevarer foreslået at trække 100.000 ha lavbundsarealer ud af dyrkning. Det sker ud fra en vision om, at landbruget skal drive godt landmandskab på de arealer, der er mest velegnede til det, mens bakkeskrænter, små skæve hjørner og arealer, der er for våde til let at kunne dyrkes rationelt, overlades til naturen.
Men også på de dyrkede marker kan naturkapitalen hæves. Store ensartede flader med samme afgrøde, hvor vilde planter og insekter bliver sprøjtet væk, har en meget begrænset naturværdi.Udviklingen har bevæget sig i retningen af sådanne store monokulturer, der er mere rationelle at dyrke end tidligere tiders mindre arealer med vekslende afgrøder, flere læhegn, diger og markveje på kryds og tværs.
Økologisk drevne marker har alt andet lige flere vilde planter og insekter end konventionelt landbrug. Men også i det konventionelle landbrug ser man initiativer i form af insektvolde, lærkepletter og den slags ting. Alt sammen noget der fremmer naturværdien.
Danmarks Naturfredningsforening i Viborg anbefaler alle landmænd i vores kommune at udnytte alle muligheder for at medvirke til at øge naturværdien, både gennem tilskudsmuligheder og ved at tage størst mulig hensyn til naturen i den daglige drift.
Viborg Kommune opfordres til at være meget restriktiv med hensyn til at tillade nedlæggelse af markveje og diger med videre.