Eng og mose

Med sine mange ådale er Viborg Kommune en egn med store værdifulde vådområder. Langt hovedparten af disse oprindelige enge og moser er i de seneste hundrede år blevet afvandet og opdyrket, så det i dag kun er er 6% af kommunes areal, der er enge og moser.
De mange afvandinger af enge og moser har betydet er stort tab i naturkapital, idet enge og moser i Viborg Kommune er vurderet til en naturværdi på 72,4  point ud af 100.
Næppe nogen anden dansk kommune har så mange ådale som Viborg: Karup Å, Jordbro Å, Fiskbæk Å, Skals Å, Simested Å, Nørre Å og en mindre strækning af Gudenåen. Hertil kommer de mange små og større bække, der leder kildevandet fra bakkerne videre til åerne. Her har vi det bedst tænkelige udgangspunkt for at vinde mange af de tabte  naturværdier tilbage.

DN har sammen med Landbrug og Fødevarer foreslået at omlægge 100.000 ha lave landbrugsarealer til vådområder. En ide, som rigtig mange af Folketingets partier har taget til sig, så det med den grønne bølge, der skyllede ind over den seneste valgkamp er der gode chancer for at planerne bliver realiseret. 

Bliver de 100.000 ha fordelt ligeligt mellem landets 98 kommuner vil der blive ca. 1000 ha pr. kommune. Viborg Kommune er imidlertid en af de største kommune med 3,2 % af hele landets areal. Forholdsvis skulle altså 3.200 ha af de 100.000 ha tilfalde Viborg Kommune. Endvidere har vi med vores mange ådale særligt store problemer med næringsstoftilførsel til Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Randers Fjord, hvorfor behovet for udtagning af landbrugsjord til vådområder er relativt større hos os end i mange andre kommuner.

Konvertering af 3.200 ha fra mark til vådområde vil i sig selv øge naturkapitalen i Viborg Kommune med 1,3 point, som altså er et minimum. Ambitionerne kunne meget vel være en forøgelse på det dobbelte og gerne meget mere.

Naturværdien af eksisterende vådområder er i forvejen ganske høj, så det kan umiddelbart være vanskeligt at pege på muligheder for at øge den yderligere. Dog kan vådområderne plejes ved at engarealerne ikke tilføres gødning. Gødning fremmer væksten af enkelte græsser, som udkonkurrerer en lang række blomstrende planter, som er grundlaget for et varieret insektliv og dermed resten af fødekæden. Afgræsning eller slåning af engene fremmer til gengæld mange af disse blomstrende planter. DN har i en årrække foretaget slåning med le i Gjeldbækdalen, hvilket har resulteret i en kraftig opblomstring af gøgeurter og andre sjældne orkidearter i området.

 

Enge og moser, der ikke bliver græsset eller slået, vil ofte gro til i pilekrat og birkeskov. Det er imidlertid ikke nogen større ulykke, eftersom sådanne arealer også rummer gode levesteder for alt muligt andet. Samtidig opsamler sådanne kratskove mere CO2 end et afgræsset engareal. Her som så mange andre steder giver et varieret landskab bedre levevilkår end et stort ensartet landskab med samme naturtype.