Søerne i Viborg Kommune
Man kan med nogen ret kalde Viborg Kommune for ”de tusind søers kommune”, idet der ud over de store søer findes op mod tusind mindre og helt små søer, som alle er med til at øge naturkapitalen i Viborg Kommune.Ganske vist dækker søerne kun 2,1 % af kommunens areal, men naturværdien er høj i vores søer. Hele 86,2 point ud af 100 får søerne.
I Jordbro Engsø blev i 2018 ha landbrugsjord med en naturværdi på 11 point omdannet til sø med en naturværdi på 86,2 point. Den slags projekter kan ses på naturkapitalindekset.
Genopretningen af Rødding Sø i 2004 har også været succes for både Rødding by og opland. Tilsvarende succeser ligger og venter på at blive gennemført. I Nørreådalen forsvandt en række større og mindre søer ved reguleringen og afvandingen først i 1900-tallet. Omkring Viskum er nogle af søerne genopstået, da man slukkede for pumperne - og hvilke søer! Fuglefolk strømmer til Viskum Kirke med deres kikkerter for at opleve det rige fugleliv, som søerne tiltrækker. Der er basis for mange flere af den slags succeser, hvis vi får genoprettet mange flere af de forsvundne søer. Selv meget små vandhuller vil i et ellers naturfattigt landbrugsland betyde rigtigt meget for planter, padder, insekter og fugleliv. En sø etableret på en tidligere mark, vil hæve naturværdien fra 10 til 70 point på naturkapitalens 100 pointskala.
Et af de store opgaver i den forbindelse er at få lavet et effektivt omløbsstryg ved Tange Sø. DN i Viborg mener Tange Sø er kommet for at blive, men det kræver, at man får lavet det stryg!