Naturkapitalen i andre kommuner
Viborg kommunes naturkapital på 30 point lyder ikke af meget på en skala, der går til 100, men efter danske forhold er 30 faktisk ikke så dårligt. Danmark som helhed har 25 point, så Viborg Kommune ligger over landsgennemsnittet.Topscoreren er Fanø Kommune med 87 point, men øen består jo stort set også kun af strand, hede og klitter. Kommuner med stort opdyrket landbrugsareal scorer lavt på naturkapitalindekset. Se selv, hvordan de forskellige kommuner scorer:
På en hurtig tur med uret rundt til vores nabokommuner, ser naturkapitalerne sådan her ud:
Vesthimmerland: 19
Mariager Fjord: 25
Randers: 17
Favrskov: 20
Silkeborg: 43
Ikast-Brande: 33
Herning: 25
Holstebro: 27
Skive: 18
Silkeborgs store skove trækker godt opad. Det samme gælder Ikast-Brande, hvor hederne fylder godt i landskabet.
Klik ind på siden: http://www.biodiversitet.nu/naturkapital hvis du vil se hele landet. Før musen henover den kommune, du vil undersøge.